IC5-toget vinder prestigefyldt "Red Dot Award" 2024

Download as PDF
Press Contact Nordics

Johanna Svedin

Send an email
  • IC5-toget har modtaget den prestigefyldte "Red Dot Award" 2024 for ”design excellence”

  • Prisvindende og innovativt design anerkendt af en af verdens mest prestigefyldte designpriser 

  • Alstom leverer 100 IC5 Coradia Stream-tog til DSB 

20. juni 2024 - Alstom er i samarbejde med DSB, stolte af at kunne meddele, at IC5-toget har modtaget den prestigefyldte "Red Dot Award" 2024 for ”design excellence”.

Red Dot Design Award er en af verdens største designkonkurrencer, der hylder internationalt design, ‘product design’, kommunikationsdesign og ‘koncept design’.

Jorg Nikutta Denmark MD

« Vi er meget stolte af, at IC5-togene har modtaget Red Dot Award 2024 for 'product design'. Vores mål var at skabe en ekstraordinær passageroplevelse, der kombinerer både æstetik og funktionalitet. »

Jörg Nikutta
Direktør for Alstom Danmark

Et vindende samarbejde

IC5-toget er resultatet af et tæt og nytænkende partnerskab mellem Alstom og DSB. Samarbejdet havde til formål at skabe et tog, der afspejler værdierne og opfylder behovene hos den danske befolkning, og som indgyder både integritet og autenticitet.

Jörg Nikutta, direktør for Alstom Danmark siger om modtagelsen af prisen :

« Vi er meget stolte af, at IC5-togene har modtaget Red Dot Award 2024 for 'product design'. Vores mål var at skabe en ekstraordinær passageroplevelse, der kombinerer både æstetik og funktionalitet. Prisen fremhæver vores engagement i at levere en bæredygtig og tilfredsstillende rejseoplevelse, der sikrer, at enhver tur med vores tog er en fornøjelse.»

Interiøret i de nye IC5-tog følger Alstoms nye principper for indretning. Alstom har sammen med DSB skabt et tidløst udtryk, der skaber en varm og indbydende atmosfære for passagererne. Belysningen i interiøret er desuden nøje udtænkt for at hjælpe passagererne med at finde vej, samtidig med at den påvirker helhedsoplevelsen gennem forskellige lysstyrker og farvekombinationer.

"Vi er utroligt stolte af at modtage denne anerkendelse for vores kommende IC5-tog, selv inden det er klar til at rulle ud på skinnerne. Fra starten af har vi haft fokus på at skabe en unik og behagelig kundeoplevelse med et tidløst udtryk. Prisen er et bevis på DSB’s fokus og tradition for at forene funktionalitet med æstetik. Det glæder vi os til, at vores kunder kan få glæde af," fortæller direktør Strategi og Togmateriel, Jürgen Müller.

Designrejsen

Tilblivelsen af IC5-togets design foregik i to faser; først udviklede Alstom et designudkast, og efterfølgende blev designet tilpasset i et tæt og løbende samarbejde med DSB, hvilket er mundet ud i de nu prisbelønnede IC5-tog:

  • Tilbudsfasen: Under tilbudsfasen arbejdede Alstoms Advanced & Creative Design Department sammen med det anerkendte danske designbureau Johannes Torpe for at udarbejde det første udkast til IC5-toget. Denne fase fokuserede på at integrere kerneværdierne integritet og autenticitet i designet.
  • Designfasen: Efter kontraktens tildeling engagerede Alstom og DSB sig i en intensiv designproces. Målet var at forbedre brugeroplevelsen for danske passagerer, førere og personale, og sikre, at det endelige produkt udstråler dansk design, og ligger sig i tråd med DSB’s brand. Der blev anvendt værktøjer som mock-ups og virtual reality til at teste og finjustere løsningerne. Brugerundersøgelser blev udført med forskellige DSB-brugergrupper for at evaluere og blive enige om forskellige designelementer, og dermed sikre, at toget opfylder de mange forskellige brugerbehov.

Alstom og DSB centrerede deres indsats omkring to kerneværdier i dansk design: Enkelhed og Funktionalisme. Resultatet er et minimalistisk og harmonisk udtryk, der både er æstetisk tiltalende og intuitivt at manøvrere i. Gennem hele designfasen stræbte Alstom og DSB efter at skabe et eksteriør og interiør med et tidløst udtryk, høj komfort og fremragende kvalitet.

Materialepaletten blev omhyggeligt udvalgt for at matche DSB's visuelle identitet, og reflektere en stærk forbindelse til naturen. Valg som sikrer, at DSB's brand er let genkendeligt gennem hele togets levetid.

Eksteriør og interiør i topklasse

Eksteriør: IC5-togets eksteriør præsenterer rene, funktionelle former og farver, med en aerodynamisk frontform, dristig DSB-rød bemaling, et sort bånd, der integrerer vindueshøjder, og lysegrå udvendige døre med store displays. Designet forbedrer kørekomforten, reducerer energiforbruget, øger stabiliteten og sikrer passagersikkerhed gennem kontrolleret støddæmpning.

Interiør: Togets interiør tilbyder en moderne og komfortabel rejseoplevelse med rummelige og lyse passagerområder, materialer af høj kvalitet, komfortable sæder, individuelle faciliteter, fleksible og tilgængelige områder, et selvbetjeningsområde og et avanceret passagerinformationssystem. Designet imødekommer alle brugergruppers behov med hensyn til adgang og plads i et sikkert miljø.

Fejring af Succes

Vinderne af "Red Dot Award" 2024 fejres ved Red Dot Award Ceremony den 24. juni 2024. Udmærkelsen fremhæver det exceptionelle design og innovation bag IC5-toget og understreger Alstom og DSB's engagement i at levere førsteklasses bæredygtige jernbaneløsninger.

IC5 – en del af Coradia Stream-familien

Det nye IC5-tog er baseret på Alstoms topmoderne, lavgulvs, højtydende Coradia Stream Electric Multiple Unit (EMU) og opfylder nutidens krav til regional- og intercity-transport. Coradia Stream-toget tilbyder et modulært design, der giver kunder mulighed for at vælge den konfiguration og det interiør, der passer bedst til deres marked og kommercielle strategi. I alt er over 1000 tog baseret på Coradia Stream-togfamilien allerede blevet bestilt af blandt andet Italien, Luxembourg og Holland, så togene er et velafprøvet produkt. Togfamilien tilbyder versioner med ingen direkte CO2-udledning, såsom batteri- eller brintdrift til ikke-elektrificerede linjer, hvilket gør det til en særlig højkapacitetsløsning, der fuldender porteføljen. Derudover tager Alstoms bæredygtige tilgang højde for hele produktets livscyklus, fra første design til slutningen af levetiden, hvilket vil maksimere værdien af DSB's investering.

IC5 Coradia Stream-togene er tilpasset til at opfylde kravene fra det danske jernbanenetværk, og deres topfart på 200 km/t vil hjælpe med at sikre effektiv mobilitet over hele landet. De er en forudsætning for at kunne drage fuld fordel af de store infrastrukturprojekter på jernbanen, der i øjeblikket er i gang, såsom elektrificering og nye signalsystemer. IC5-togene vil erstatte IC3, IC4, IR4 og Øresundstogene. Disse vil gradvist blive udfaset og IC5 vil fungere som både højhastigheds-, intercity- og regionaltog.

Materialerne i de nye IC5-tog er alle inspireret af dansk designtradition og tilbyder blandt andet sædebetræk med en høj andel af uld, hvilket betyder, at sæderne undgår miljøskadelige overfladebehandlinger. Derudover er alle produkter og materialer miljømærkede, og op til 96% af toget kan genanvendes. IC5-toget har fem vogne med 300 siddepladser. Vognene har lav indstigning, gode fleksible områder til cykler og barnevogne, og endnu flere opbevaringsmuligheder til bagage end de eksisterende tog.

Alstom har været til stede i Danmark i 20 år og har solgt over 500 regionale tog i landet. I Danmark leverer Alstom i øjeblikket ERTMS signalsystemløsninger til Banedanmark.

Alstom™ og Coradia Stream™ er beskyttede varemærker tilhørende Alstom Group.